Tuniberg - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Tuniberg

Tyskland > Baden > Distrikter i Baden
Bereich (distrikt) Tuniberg ligger omkring Freiburg i det sydslige Baden med det 100m høje Tuniberg med kapellet viet til Sankt Erentrudis på toppen. Distriktet var tidligere en del af Bereich Kaiserstuhl und Tuniberg, men de er siden blevet delt, og Bereich Tuniberg er i dag et af de mindste distrikter i Tyskland. Geologisk er de to distrikter heller ikke ens, selvom der er mange ligheder. Undergrunden og det lille bjerg Tuniberg er kalksten, hvor Kaiserstuhl er en gammel vulkan, men begge distrikter er også dækket af et tykt lag løss. Druesammensætningen i de to distrikter er også ret ens, der satses begge steder på burgundiske druer, i Tuniberg er andelen af Spätburgunder oppe på 51%, men der dyrkes også Grauburgunder, Weissburgunder, Chardonnay samt en del Riesling. Kooperativer spiller ikke nogen rolle i Tuniberg, de fleste vindyrkere er selvstændige og markedsfører selv deres vine. De fleste dyrker også jorden økologisk.
Tilbage til indhold