Bodegas Trivento - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Bodegas Trivento

Argentina > Vinhuse i Argentina
Mendoza
Vinhuset Trivento blev grundlagt i 1996 af det chilenske vinhus Concha y Toro og  er en gammel kending hos Dansk Supermarked. Jeg har netop smagt to vine fra Trivento, Malbec Reserve og Syrah Golden Reserve. Malbec er kendt som Argentinas nationaldrue. Selv har jeg haft  et noget negativt forhold til Malbec, de fleste Malbec vine fra Argentina, jeg har smagt, har været mørke, hårde, tanninrige og ganske ucharmerende. Men ikke denne Malbec Reserva 2007, hvor lagringen på egestræsfade har blødgjort og afrundet vinen, samt givet den en duft af vanilje. Vinen har stadig en god portion tannin og kan sagtens tåle at vente før den drikkes, men den smager godt  allerede nu. Det er en rigtig god vin til prisen. Syrah Golden Reserve koster noget mere, det er en flot vin, mørk og fyldig, lavet på specielt udvalgte druer fra Tupungato. Den er kraftig, men blød og fylder godt i munden, man er ikke i tvivl om, at her er et godt glas vin.
Tilbage til indhold