Cave Mont Tauch - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Cave Mont Tauch

Frankrig > Languedoc/ Roussillon > Dyrkere i Roussillon
Normalt vil vinene fra et kooperativ kun have kooperativets navn på etiketten, den enkelte vinbonde er anonym og ved ikke i hvilke flasker hans vin havner. Men kooperativet Mont Tauch i Fitou er gået en anden vej for at højne kvaliteten. Her får vinbønderne med marker på de bedste jorder chancen for at vise, hvad de dur til. Deres bedste vine får chancen for at blive brugt i kooperativets topvine, Les Quatre og Les Douze, hvor de får deres navne og billeder på etiketten. Det er der kommet to rigtig gode vine ud af, hvor især Les Quatre brillerer. Vinen laves på  Carignan, Grenache og Shiraz druer fra vinstokke, der er over 50 år gamle, og lagres i ni måneder på nye egetræsfade. Vinen er blød, fyldig og kraftig med en pæn portion garvesyre, der sikrer holdbarhed.
Tilbage til indhold