Château Haut Fabregues - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Château Haut Fabregues

Frankrig > Languedoc/ Roussillon > Faugères > Dyrkere i Faugères
Château Haut Fabrégues, en gammel Tempelherreejendom, ligger i Cabrerolles i den sydlige del af distriktet. Her laver familien Saur røde vine af meget høj kvalitet. Cuvée Selection er lavet på Vieilles Vignes, 20% Grenache, 60% Syrah, 10% Mourvedre og 10% Carignan, og udbyttet er lavt, 32 hl/ha. Dette har givet en mørk og kraftig vin, med duft af mørke bær med et strejf af lakrids og kaffe. Vinen fylder godt i munden og har en lang eftersmag. Man er ikke i tvivl, her er godt glas vin! Cuvée Prestige er lavet på 40% Syrah og 40% Mourvedre og er lagret 12 måneder på egetræsfade. Cuvée Prèstige er en mere elegant og kompleks vin som er en fornøjelse at drikke. Husets topvin hedder Cuvée Gaëlle, som kun laves i gode år. Cedric Saur driver i dag både sine forældres domaine Chateau Haut Fabrègues og sit eget La Grange d'Aïn, begge i Faugères. På La Grange d'Ain laves to vine, en på 80% Grenache og en med 80% Carignan. Vinene kan købes hos Vinhuset Les Cépages i Farum.
Tilbage til indhold