Dom Lou Frejau - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Dom Lou Frejau

Frankrig > Rhône > Sydlige Rhône > Châteauneuf-du-Pape > Dyrkere i Châteauneuf
"Lou Fréjau" betyder rullesten på provencalsk og det navn passer godt til domænet, som ligger i Orange i den nordlige del af AOP Châteauneuf-du-Pape midt ude i markerne, som her er dækket af de berømte rullesten så langt øjet rækker.
Domænet er forholdvis nyt, oprettet i 1982 af Serge Chastan, som kommer af en gammel vindyrkerfamilien, og fra 2003 har hans kone, Christiane, som er uddannet ønolog, også deltaget i fremstillingen af husets vine. Fra 2008 er børnene, Julien, som efter at have afsluttet sin vinuddannelse nu har ansvaret for arbejdet i marken, og datteren Sandrine også med i driften af domænet.
Domaine Lou Frèjau har længe arbejdet efter økologiske principper, men først i 2010 fik de det økologiske certifikat. (Christiane Chastan: "Vi har aldrig rigtig haft tid, men efter børnene kom med kunne de jo passende få ansvaret for at certifikatet kom i hus").
Domænet råder over 6,5 ha. marker i Châteauneuf hvorfra de indtil 2012 kun har lavet én rød Châteaunef. Huset vin er særpræget ved, at den er lavet af ikke mindre end 8 af de godkendte druesorter i Châteauneuf (Grenache, Mourvèdre, Syrah, Vaccarèse,  Cinsault,  Counoise, Terret og Muscardin). Vinen hører til blandt de mere kraftige og længelevende, bådet 2004 0g 2007 smagt på stedet var stadig i fuldt vigør. Vinen lagres på foudres (store træfade) eller barriques i 12 måneder. Prisen på stedet er € 17. Der lavet også en hvid Châteauneuf-du-Pape, som jeg dog ikke har smagt.
Fra 2012 har "børnene" fået "lov" til at lave en ny supervin, kaldet Cuvée XIII, fordi den er lavet på alle de 13 godkendte druesorter i Châteauneuf, både røde og hvide. Det er en imponerende flot, lækker og velsmagende vin, men som også er temmelig dyr, € 35.
Foruden de 6,5 ha. Châteauneuf laver man både en Côtes-du-Rhône og en Côtes-du-Rhône-Villages fra 10 ha. marker uden for AOP Châteaneuf.
Vinene fra Domaine Lou Fréjau kan endnu ikke fåes i Danmark.

Tilbage til indhold