Dom. Galuval - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Dom. Galuval

Frankrig > Rhône > Sydlige Rhône > Cairanne > Dyrkere i Cairanne
På vejen mellem Rasteau og Cairanne ligger en stor, forholdvis ny, orange bygning, Domaine Galuval, Domænet blev i 2004 i nedslidt tilstand købt af Vincent Moreau. Markerne var meget velbeliggende, mens bygningerne staks blev revet ned. I stedet blev den nuværende bygning bygget. Efter Vincent Moreau i 2011 købte det store vinslot Château de Ruth i nabobyen Sainte-Cecile-les-Vignes blev nogle af markerne solgt fra til negociantfirmaet Boutinot, og nu er resterne af vingården solgt til Nicole og Jean-Francois Trontin. Vingården er i dag på 39 ha, fordelt på marker i Cairanne, Rasteau samt marker klassiceret som Côtes-du-Rhône Villages. Domaine du Galuval laver 2 forskellige Rasteau, 2 røde og en hvid Cairanne og en rød Côtes-du-Rhône Villages. Flere af vinene lagres delvist i egetræsfade i et år.
Tilbage til indhold