Dom. Philippe Richard - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Dom. Philippe Richard

Frankrig > Loire > Dyrkere i Chinon, Bourgeuil
Huismes, AOP Chinon
Hvis det ikke var for vintønden udenfor, ville det være svært at gætte at her lå en vingård. Ingen vinstokke så langt øjet rækker, kun hvede og solsikker. Indenfor er man ikke i tvivl, her laves gode vine, og Guide Hachette har  da også givet stjerner til alle vingårdens tre rødvine. Da Phillipe Richard i 1991 overtog gården fra sin fader havde han 1 ha., i dag har han 6,5 ha. fordelt på sydvendte bakker i Huismes, Chinon og Beaumont. Vingården laver den obligatoriske rosévin "Cuvée Julie", en hvid "Cuvée Théophile" og tre rødvine. Cuvée Tyfaine kommer fra unge vinstokke (10 til 20 år), det er en blød og frugtig vin, der er god at drikke nu. Cuvée Vieilles Vignes kommer fra gamle vinstokke (op til 50-70 år) og er en fyldig og elegant vin, nem at drikke nu, men den vil blive bedre ved lagring. Cuvée Tymothé er husets prestige vin, lavet på vin fra gamle vinstokke fra 3 udvalgte parceller, den er lagret først 1 år på tank og derefter 10 måneder på 2 år gamle barriques. Det er en elegant og struktureret vin med moden tannin og en duft af modne røde frugter, sorte bær, peber  og blommer, med et strejf af egetræ. En virkelig flot vin!

Tilbage til indhold