Domaine Chamfort - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Domaine Chamfort

Frankrig > Rhône > Sydlige Rhône > Sablet & Seguret > Dyrkere i Sablet & Seguret
Domaine Chamfort ligger lige uden for Sablet ved vejen mod Vaison-la-Romaine. Vingården var tidligere en del af Domaine Verquière, men vingården blev delt da to sønner begge ønskede at have sin egen vingård. Domaine Chamfort blev i 2010 købt af Vasco Perdigao, som før havde arbejdet som ønolog på et kooperativ i det nordlige Rhône, hvor han efter eget udsagn havde lært, "hvordan man ikke skulle lave vin!" Vasco Perdigao gik med stor energi i gang med at modernisere kældre og udvide vingårdens areal, samt at omlægge til økologisk drift. Dette arbejde er dog ikke helt afsluttet endnu. Vingården er i dag på 27 ha., fordelt på 10ha. Vacqueyras, 4ha. Rasteau, 5ha. Sablet, 2ha. Vin de Pays, samt senest indkøbt (2014) 6ha. Seguret. Markerne i Seguret er beliggende i 450 m. højde øverst på Mont Bayon, et lille bjerg/ stort bakke i forlængelse af Dentelles de Montmirail. Markerne her er tilplantet med over 50 år gamle Grenache vinstokke, som bruges til en af domænets topvine Seguret "C'est beau là-haut". Der er en fantastisk udsigt fra disse marker, deraf navnet. Vingårdens "almindelige" Seguret "Côte Inverse" kommer fra samme marker, men fra den modsatte side af bjerget. Den laves på 80% Grenache og 20% Mourvedre, med et meget lavt udbytte på kun 25 hl/ha. Det er en tæt og mørk vin med lang eftersmag. Denne vin og et par andre forhandles af Amfora Vin
Tilbage til indhold