Domaine le Pré Neuf - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Domaine le Pré Neuf

Frankrig > Rhône > Sydlige Rhône > Vinsobres > Dyrkere i Vinsobres
For få år siden skrev jeg følgende om adgangen til Domaine le Prè Neuf: "På hovedvejen fra Nyons møder man de første skilte til Le Pré Neuf, men efterhånden som man kommer længere og længere væk fra "civilisationen" kan man godt komme lidt i tvivl, om man er på rette vej. Man mødes dog med jævne mellemrum af skilte "nu er du der snart", "kun to minutter endnu", "kun 300 meter endnu" og så endelig, efter 200 m ad en hullet grusvej er man fremme ..... ved en lukket vingård, der er kun en søvnig hund." Måske var ordene et forvarsel om situationen, som den er i dag. Vingården er der stadig, og Romain Corbin passer stadig sine vinmarker og sine oliventræer, og man kan stadig købe nogle af de vine, jeg godt kunne lide, men kun restpartier i ældre årgange. Romain Corbin passer nemlig nu, sammen med sin vingård, et halvtidsjob som underviser på vinskolen i Orange, så der er ikke længere tid til også at være vinmager. Derfor sendes hele gårdens produktion til kooperativet i Vinsobres, og den eneste nye vin, der kan købes på vingården, er den økologiske "l'Origine" fra La Vinsorbraise, "min vin", som Romain Corbin præsenterede den, da vi mødte ham på kooperativet.

Tilbage til indhold