Empordà - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Empordà

Spanien > Empordà
Empordà, der ligger i den nordøstlige del af Catalonien, er placeret mellem Middelhavet mod øst og bjergene (Pyrenæerne) mod nord. Klimaet er mildt og fugtigt, præget af beliggenheden tæt på Middelhavet, men også påvirket af tramontana, den kraftige nordenvind, der let kan komme op på 120 km/timen, men ligesom Mistralen i Rhône er med til at holde druerne sunde og frie for råd. Vintrene er milde og somrene varme. Området var tidligere kooperativ-land, men i de senere år har flere dedikerede vindyrkere startet vingårde her i den hensigt at sætte området på kortet med vine af høj kvalitet.

Tilbage til indhold