Ernest Burn - Bergmanns Vinside

Gå til indhold

Hoved menu:

Ernest Burn

Frankrig > Alsace > Dyrkere i Alsace
Det måtte jo komme! I lang tid var det en velbevaret hemmelighed, at her hos Burn i Gueberschwihr kunne man få nogle af de bedste vine i Alsace til yderst rimelige priser. Men efter år efter år at blive rost af Parker og mange andre, måtte priserne jo op! I mange år var vinene alt for billige i forhold til kvaliteten. Kvaliteten er stadig tårnhøj, men nu er priserne fulgt med, en Grand Cru "Goldert" Clos Saint Imer la Chapelle koster nu omkring €21. Vine fra Clos Saint Imer la Chapelle er med rette rost, men alle vine fra huset er værd at drikke! For eksempel blev husets standard Pinot Blanc af mange af mine gæster forvekslet med en Gewurztraminer! Domænet blev startet i 1934 af Ernest Burn, der lidt efter lidt købte små parceller i Grand Cru marken "Goldert". Vinmarkerne blev for det meste købt i Clos Saint Imer, den bedste og stejleste del af Goldert, og Ernest Burn genopbyggede med håndkraft selv de gamle mure omkring den muromkransede mark. Midt i markerne ligger et lille kapel indviet til Saint Imer, og husets bedste vin hedder "la Chapelle" efter dette kapel.
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu