Gå til indhold

Andre Dyrkere - Bergmanns vinside

Spring menu
Bergmanns Vinside
Spring menu
Spring menu

Andre Dyrkere

Tyskland > Saale-Unstrut > Dyrkere i Saale-Unstrut
Weingut Frölich-Hake, Rossbach

Weingut Frölich-Hake er et af de 7 medlemmer af Breitengrad 51, vingården er kendt for elegante, bløde vine. Prøv for eksempel deres Weissburgunder eller Spätburgunder. Vi nåede desværre ikke at få dem besøgt denne gang.
Weingut Pawis, Zscheiplitz
En vingård der rangerer meget højt på listen over de bedste i Saale-Unstrut. Vi ville have besøgt dem for bl.a. at smage deres Pinotin, en ny drue skabt i Schweitz i 1991. Den modner tidligt og er modstandsdygtig over for meldug og frost. Desværre er Pawis et af de vingårde, der ikke tillader at man har hund med, så vinen måtte i stedet købes i det lokale supermarked. Endnu for ung til at blive smagt.
Weingut Deckert, Freyburg
Den første selvstændige vingård i Saale-Unstrut, startet i 1990. Vingården er også medlem af "de 7" Breitengrad 51. Husets vinmarker ligger på Freyburger Herrenberg, på skråningerne lige under borgen Neuenburg, på Freyburger Schweigenberg og på Grossjenaer Blütengrund. Selve vingården og udsalgstedet ligger midt i Freyburg. Prøv deres Weissburgunder, deres Gewürztraminer og deres Spätburgunder.
Obst und Weingut Goldschmidt, Allstedt
Denne vingård driver et Strausswirtschaft, en lille restaurant hvor man få sig et glas vin, enkle småretter eller kaffe og kage. Man kan også købe vingårdens vine. Selve vingården ligger ca 50 km væk i Beyernaumburg, hvor nogle af husets marker også ligger. Andre marker ligger på Freyburger Schweigenberge eller i Balgstädt lige i nærheden. Vi faldt især for deres Frühburgunder.
Weingut Herzer, Rossbach
Vingården ligger dør om dør med Frölich-Hake, men jeg har endnu ikke besøgt dem
Weingut Dr. Hage, Zeuchfeld
Meget gode vin og stort sortiment. Vingården startet i 1991, da Eberhard Hage, dr i pædagogik, opgav sit lærerjob for at blive vinbonde.
Spring menu
Tilbage til indhold