Ch. Formbrauge
Frankrig > Bordeaux > Saint-Emilion > Slotte i Saint-Emilion
Saint-Emilion Grand Cru Classé. I 80’erne købte Flemming Karberg fra vinfirmaet Hans Just sammen med en gruppe danske aktionærer det nedslidte Grand Cru slot Fombrauge i Saint Emilion. Planen var at bringe slottet på fode igen, og vinene blev da også bedre gennem ”danskertiden”, men i 1999 blev slottet solgt til rigmanden Bernard Magrez, der bl.a. også ejer Grand Cru Classé slottene Pape Clément i Pessac-Leognan og La Tour Carnet i Haut-Medoc. Bernard Magrez, der også kalder sig ”Compositeur de Vins Rares”, havde den ambition, at slottets skulle bringes frem til en Grand Cru Classé klassifikation, hvilket lykkedes i 2012. Vinen er i dag fyldig med lækker frugt, strejf af kaffe, chokolade og lakrids med bløde tanniner og god fadlagring. Meget let drikkelig. Vinen er i dag blevet meget dyr, over 300 kr.