Château Pesquié
Frankrig > Rhône > Sydlige Rhône > Ventoux > Dyrkere i Ventoux
Slottet er fra 1750 og da Chaudière familien købte slottet i 1970 var slottets vinmarker ikke i særlig god stand. Området bar da præg af at man bare solgte de dyrkede druer til kooperativer og negocianter. Så der forestod et stort renovations arbejde, men man fandt frem til mange parceller med op til 80 år gamle vinstokke, så der var noget at bygge videre på. Målet var at kunne dyrke og tappe vinen under eget slotsnavn, dette lykkedes i 1990. Château Pesquié er et kvalitetsmæssigt meget ambitiøst vinhus, og ejendommens marker har et de køligste lokalklimaer i det sydlige Rhône, mange af dem på terrasser på de stejle skråninger ved foden af Mont Ventoux. Siden man for alvor gik i gang i med udviklingsprojektet i midten af 1980’erne, har Chaudière-familien påkaldt sig stor opmærksomhed med deres kraftfulde og elegante vine, og vingården regnes i dag som en af de bedste i Ventoux.. Château Pesquié beviser, hvor stort rt potentiale Ventoux reelt har, når blot man besidder det fornødne talent og tilhørende høje ambitioner. En af de vine der har skabt deres gode renommé er "Les Terrasses" En mørk vin med varm frugt, krydderi og duft af eg. Andre gode vine fra vingården er Edition 1912 M, og de noget dyrere Le Quintessence, Artemesia og Seilica (disse tre sidste har jeg dog ikke smagt). For mig er Les Terrasses et rigtig godt køb! Forhandles af Philipson.