Gå til indhold

Chateau Chenaie - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Spring menu
Spring menu
Spring menu

Chateau Chenaie

Frankrig > Languedoc/ Roussillon > Faugères > Dyrkere i Faugères
Spring menu
Billedet lånt fra slottets hjemmeside
Der er kun ca 5 kilometer fra Faugères (byen som har givet navn til distriktet) til landsbyen Caussiniojouls, hvor Chateau Chenaie ligger, men når man kører derhen på de smalle snoede veje, hvor man kun ser krat og vinmarker, ikke et eneste hus, føler man sig langt væk fra civilisationen. Caussiniojouls er kun en lille landsby med smalle snoede gyder hvor Chateau Chenaie troner øverst oppe. Byen ligger på skråningerne af Cévennes. Slottet eller rettere borgen stammer fra det 12 århundrede, og da famillien  Chabbert, som har været vinbønder i 6 generationer, i 2002 købte slottet blev det restaureret og der blev indrettet kældre og smagelokaler i borgtårnet. I dag dyrker familien 38 ha på skiferjordbund, der dyrkes bæredygtigt og man er klassificeret HVE. Vingården producerer både røde, hvide og Rosé vine. Deres "luksus" cuvée hedder "Les Douves", den laves på Syrah  75%, Mourvedre 15% og Grenache 10%. En specialitet hedder "Les Ceps D'Emile" laves på 80% ældgammel (90 år) Carignan plus en smule Cinsault. Desuden laves en rød "Face à la Mer" på 80% Grenache og 20% Carignan. Men den største produktion (28000 flasker) er "Conviction" som findes i både rød, rosé og hvid. Den røde laves  på 30% Syrah, 20% Grenache, 30& Carignan og 20% Mourvedre. Fælles for alle røde er at de gærer på temperaturstyrede ståltanke og derefter lagrer på egetræsfade i 3-8 måneder. Den eneste undtagelse er "Les Ceps d'Emile" som gærer på amforaer af beton. "Conviction" (1 stjerne ud af 3 i Guide Hachette) er en mørk og kraftig, men alligevel blød vin med bløde tanniner og en let duft af peber og mørke bær.
Vinene fra Faugères, herunder vinene fra de foregående sider, er efterhånden svære at få fat på i Danmark, men "Conviction" importeres af Vinettig i Jelling.
Tilbage til indhold