Om Sablet & Seguret - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Om Sablet & Seguret

Frankrig > Rhône > Sydlige Rhône > Sablet & Seguret
<
 
>
Sablet er en typisk provencalsk landsby med rester af de gamle bymure, smalle gader og gyder og kronet af kirken øverst oppe. Der er ikke så mange selvstændige dyrkere endnu, selvom flere og flere melder sig ud af kooperativet Les Vignerons Le Gravillas for at starte for sig selv. Sablet er en forholdsvis stor by med 1250 indbyggere, flere forretninger, restauranter og en Caveau, hvor byens vine kan smages og købes.
Seguret er en af Frankrigs smukkeste landsbyer, som den ligger klinet op af bjergsiden med borgruinen øverst på bjerget. Her er romantiske smalle gader og en vid udsigt.
<
 
>
Mange af dyrkerne i især Sablet, men også Seguret, har marker i andre appellationer. Flere store Gigondas producenter bor f.eks. i Sablet. Begge byerne er klassificeret som Côtes-du-Rhône Villages med ret til at bruge byens navn med stort på etiketten. Seguret dyrker vin på ca. 450 ha. og Sablet har ca. 350 ha.
Tilbage til indhold