Château La Clotte-Fontane
Frankrig > Languedoc/ Roussillon > Dyrkere i Languedoc
Hvad gør man når man har tjent en formue på voksenbleer, men hellere vil beskæftige sig med vin og tyrefægtning? Man køber et faldefærdigt slot i Languedoc, genplanter de 100 ha marker og restaurerer slottet, der stammer fra 1790. Og når vinstokkene er klar til at producere, hyrer man den bedste vinmager i området og giver ham frie hænder til at designe sit eget "state-of-.the art" vinificationsanlæg. Investeringerne har båret frugt og slottet laver i dag nogle fremragende vine.
Mathiérou laves på 60% Grenache og 40% Syrah med et udbytte på 40hl/ha. Vinen kommer fra en skråning med en jordbund af store røde sten. Det er en mørk og meget kraftig vin med masser af frugt og et strejf af lakrids.
Cremailh laves på 60% Syrah og 40% Grenache med et udbytte på 30hl/ha. Vinen kommer fra et højtliggende plateau med kalk og limsten. Vinen har lagret 9 måneder på brugte egetræsfade. Det er en kraftig med samtidig fløjlsblød vin med masser af frugt.