Dom. Albin Jacumin - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Dom. Albin Jacumin

Frankrig > Rhône > Sydlige Rhône > Châteauneuf-du-Pape > Dyrkere i Châteauneuf
Domaine Albin Jacumin har tilhørt samme familie i over hundrede år og Albin Jacumin er 4. generation på domænet. I dag omfatter domænet over 29 ha. hvoraf 19 ha. er i Châteauneuf-du-Pape, med parceller spredt over hele appelationen, hvilket bidrager til kompleksiteten i vinen. Domænet råder i dag over nybyggede moderne kældre og et nyt smagelokale. Vingården hører til de moderne i Châteauneuf, høsten foregår manuelt, der afstilkes 100%, gæringen foregår på moderne betonfade og lagringen foregår dels på beton og dels på barriques og foudres (store træfade) for ikke træsmagen skal overdøve vinens elegance. Man tilstræber en vin, der både er elegant, kompleks, charmerende og let at gå til, samtidig med at den udvikler sig ved lagring. Stilen kaldes af nogle for feminin, i hvert fald fik årgang 2015 guldmedalje og "Coup de Coeur"Concours Mondial des Vins Feminalisé i Beaune i 2017. Domaine Albin Jacumin laver, foruden en rigtig god Côtes-du-Rhône, tre forskellige Châteauneuf-du-Pape, en Blanc lavet på 60% Grenache Blanc, 30% Clairette og 10% Bourboulenc. Det er en velafbalanceret vin med en flot duft med bl.a. blomster, mandler, citrus. Husets rødvin hedder "la Begude des Papes" og er lavet på 70% Grenache, 15% Mourvedre, 12% Syrah og 3% Cinsault. Det er en blød, elegant og behagelig vin med duft af mørke frugter, blomster, lakrids og peber. Behagelig at drikke nu, men vil ifølge vingården udvikle sig over de næste 15 år. Desuden laves en prestige Châteauneuf "A Aimé", som laves på alle de 13 godkendte druer i Châteauneuf og lagres på 100% nye barriques. Vine fra Domaine Albin Jacumin kan købes hos Stilo Vin.
Tilbage til indhold