Wolf Blass - Bergmanns vinside

Bergmanns Vinside
Gå til indhold

Wolf Blass

Australien > Vinhuse i Australien
Wolfgang Blass, der er født i Tyskland, emigrerede i 1961 til Australien med et diplom som vinmager i bagagen. I 1966 startede han sit eget vinhus i Barossa Valley, South Australia, Bilyara kaldte han det, eller "Eaglehawk" på engelsk. I 1976 skiftede vinhuset navn til Wolf Blass Wines, og de to andre navne bliver nu brugt til firmaets billigste vine. Sammen med vinmager John Glaetzer revolutionerede han den dengang tilbagestående vinindustri ved at satse på en omhyggelig blanding af forskellige druesorter og lagring på egetræsfade. I dag er vinhuset opkøbt af Foster Breweries og Wolf Blass, som i dag er midt i halvfjerdserne, fungerer kun som konsulent. Alle vine fra Wolf Blass bærer samme etiket og man kan kun skelne de forskellige kvaliteter på farven af etiketten. Red Label for den mere hverdagsagtige vin, Yellow Label et skridt op af stigen, men det er først med Silver Label, der begynder at ske noget interssant. Det er stadig en typisk blød australsk vin med en smule restsødme og præg af eg, men nu kommer der også en smule struktur og rankhed over det bløde australske. Vinene forhandles af Bilka, Føtex og Netto.
Tilbage til indhold